Er du HELT sikker på, at du har det rigtige datacenter-setup?
Hvis svaret er ja, er jeg oprigtigt glad på dine vegne og vil derfor ikke spilde mere af din tid.
Er svaret nej, og tænker du, at du måske godt kan hente tid, penge og nye forretningsmuligheder ved et andet setup, synes jeg, du skal læse videre.
Det tager små 10 minutter at komme igennem blogindlægget, og det er (især) relevant for dig, der i dag har:
Fysiske servere stående in-house
Mindre virtuelle miljøer som fx VMware og HyperV
Servere i Azure eller AWS’ public cloud
Hvad er et virtuelt datacenter?
Et virtuelt datacenter er et datacenter, der kombinerer fordelene fra virtualisering med de fordele, som du normalt kun får i et lokalt datacenter.
Med virtualisering udnytter du fx dine serveres ressourcer markant bedre, end du gør i et lokalt datacenter.
I et lokalt datacenter har du typisk nem adgang til dine data og vished om, hvor de ligger.
De fordele – og mange flere – får du i et virtuelt datacenter.
Senere i blogindlægger kommer jeg også ind på flere fordele og ulemper ved de forskellige setups.
Hvordan fungerer et virtuelt datacenter i praksis?
Med et virtuelt datacenter sørger vi for infrastrukturen i din datacenterløsning – også kendt som IaaS (Infrastructure-as-a-Service).
Helt konkret sørger vi for netværk, storage, VMware hosts og virtualisering.
Du slipper derfor for at drive, udvikle og – hvis det bliver nødvendigt – fejlsøge:
Netværk
Routere
Switche
Firewall
VLAN
SAN
Load balancers
Fysiske hosts
Alt det står vi nemlig for – ligesom vi også sørger for, at det er styr på revisionserklæringer og ISO-certificering af datacentret.
Helt præcis hvor meget vi skal stå for, og hvor meget du selv vil stå for, afhænger også af, hvilken virtuel datacenterløsning der passer bedst til dig, og hvilke tillægsydelser du ønsker at koble på din forretning.
Flere af vores kunder har fx valgt en Service Desk-aftale, andre har brug for ekstra storage (NFS, SMB eller Object), og endelig vælger nogle også at købe licenser gennem os (CPS og SPLA).
Hvorfor skal ScanNet stå for min datacenterløsning?
De fordele, du får ud af at lade os stå for din datacenterløsninger, kommer bl.a. an på:
Hvilken løsning du har i dag
Hvor meget du selv ønsker at stå for
Hvilke krav du og dine kunder stiller til din løsning
On-premise
Har du en lokal (on-premise) serverløsning i dag, nyder du allerede godt af følgende fordele:
Du ved med sikkerhed, hvor dine data er
Du kan nemt og hurtigt få adgang til dine servere, da de er lige i nærheden
Du behøver ikke nødvendigvis have adgang til internettet for at få adgang til dine data
Til gengæld er du sikkert også stødt på visse udfordringer:
Det er dit ansvar, at du og dine kolleger har de kompetencer, der skal til for at drive, udvikle og fejlsøge på jeres løsning. Det kan være både dyrt og tidskrævende.
Din løsning optager en del plads – både fysisk og på CAPEX-budgettet. Måske kan pladsen og budgettet bedre bruges på noget andet.
Du bruger med al sandsynlighed ikke dine ressourcer optimalt og har også svært ved at skalere. Har du vækstambitioner, er det en stopklods.
Den tid, som dine teknikere bruger på din serverløsning, kunne du måske have solgt (dyrere) som konsulenttid til dine kunder
Har du kunder eller kundeemner, der stiller krav til dine certificeringer og revisionserklæringer, vil du også opleve, at det kan være både svært og dyrt at leve op til – især med en lokal løsning.
Private cloud
Har du allerede et mindre, lokalt virtuelt miljø, har du sikkert allerede stiftet bekendtskab med nogle af de fordele, som et virtuelt miljø byder på kontra et fysisk.
Blot for at nævne et par eksempler:
Du får langt mere ud af dine hardwareressourcer (CPU, Storage og RAM)
Du sparer penge på dit hardwarebudget – bl.a. fordi din hardware udnyttes mere effektivt
Du kan lynhurtigt oprette nye servere – hvis du fx skal teste ny software
Lader du os hoste dit virtuelle datacenter (managed private cloud), får du dog andre fordele, som du (sikkert) ikke har oplevet med et lokalt miljø.
Styr på fysisk sikkerhed og informationssikkerhed
I ScanNet er vi certificeret efter ISO 27001-standarden og omfattet af ISAE 3402-revisionserklæringen. Du kan se begge dokumenter på siden her: https://www.scannet.dk/compliance/
Både ISO 27001 og ISAE 3402 kræver store ressourcer at anskaffe og vedligeholde. Derfor er det også de færreste virksomheder med mindre virtuelle miljøer, der har dem.
Det har vi i ScanNet, og det er din – og dine kunders – garanti for, at der er styr på sikkerheden – både den fysiske og informationssikkerheden.
Support og sparring
En anden fordel ved at overlade hosting af dit virtuelle datacenter til os er, at vi, hvis vi selv skal sige det, er ret dygtige til det.
I skrivende stund har vi mere end 15.000 virtuelle maskiner i produktion, så vi har efterhånden opbygget en vis erfaring.
Den erfaring kommer også dig til gode, hvis du en dag skulle få brug for support til dit miljø eller teknisk sparring til, hvordan du får det optimale ud af det.
Public cloud
De to (med afstand) største aktører på markedet for public cloud services er Amazon Web Services (AWS) og Microsoft Azure.
Det er der selvfølgelig ikke uden grund. Som kunde får du nemlig:
Gode muligheder for at betjene dig selv
Mulighed for at skalere nærmest i det uendelige
Høj oppetid og stabilitet
Adgang til et hav af services, som afregnes efter forbrug
I ScanNet har vi flere kunder, der kører på AWS og/eller Azure – enten som isolerede public cloud-løsninger eller sammen med et virtuelt datacenter (private cloud).
Kombinationen public cloud og public cloud kaldes også en hybrid cloud, og den byder på flere fordele, som du normalt ikke får i en public cloud alene.
Viden om hvor dine data er
Amazon og Microsoft har datacentre i det meste af verden. Det betyder, at fejler ét datacenter, tager et andet bare over. På den måde er du sikker på nærmest altid at kunne tilgå dine data.
En af ulemperne ved så mange datacentre er dog, at det er svært at vide, præcis hvor dine data befinder sig på et givent tidspunkt. Hverken Amazon eller Microsoft har datacentre i Danmark, så du ved dog med sikkerhed, at dine data ikke er i Danmark. Ud over (potentiel set) at give udfordringer med compliance kan det også give udfordringer – og høje svartider – når du overfører data fra dit kontor til en public cloud.
Med en virtuel datacenterløsning, som du enten bruger alene eller som en del af hybrid cloud, ved du med sikkerhed, hvor dine data er – nemlig i ScanNets datacenter i Danmark. Med en forbindelse leveret af TDC, Telia, mfl. er du også garanteret hurtige svartider, når du overfører data til og fra dit kontor.
En sikker og forudsigelig løsning
I modsætning til AWS og Azure, der begge er standardløsninger, er et virtuelt datacenter designet til dig og din forretning. Det har flere fordele.
Én fordel er sikkerheden. Med et virtuelt datacenter kan du fx få dit eget cluster med dedikererede ressourcer, som du helt selv styrer. Samme sikkerhed får du typisk ikke i en public cloud, hvor din løsning blot er én på platformen.
En anden fordel er, at det med løsninger som AWS og Azure kan være svært at forudsige, hvor meget du kommer til at betale fra måned til måned. Kører du dine workloads i den public cloud alene, bliver det typisk også dyrere, end hvis du kører dem i en hybrid cloud eller i et virtuelt datacenter.
Skal du så have et virtuelt datacenter?
Måske. Det kommer basalt set an på, hvad der giver mening for dig, dine kunder og dine medarbejdere. Kort sagt: Hvordan du ønsker at indrette din forretning.
Har du en lokal serverløsning i dag, og sætter du pris på de fordele, som den giver dig (fx tilgængelighed og viden om, hvor dine data er), bør du overveje et virtuelt datacenter – især hvis:
Du har ældre og knap så højtydende hardware, der skal udskiftes inden en nær fremtid
Du bruger (for meget) tid på at vedligeholde din egen serverløsning – tid, som du kunne have solgt som konsulenttimer i stedet
Du har vækstambitioner og gerne vil have mere ud af dine serverressourcer
Har du allerede et lokalt virtuelt miljø i dag, er et virtuelt datacenter særligt relevant og aktuelt, hvis:
De kunder, du har – eller ønsker at lave forretninger med – har høje certificerings- og revisionskrav
Du vil have adgang til teknisk support og sparring til, hvordan du udvikler dit mljø
Du ønsker at tilkøbe ydelser til virtuelle miljø som fx Service Desk, storage eller Microsoft-licenser
Har du allerede en public cloud-løsning, som du ønsker at udskifte eller supplere, giver et virtuelt datacenter især mening, hvis:
Du med sikkerhed vil vide, hvor dine data befinder sig
Du vil være fri for unødig latency, når du overfører data til og fra din cloudløsning
Du lægger stor vægt på sikkerhed – både i forhold til at have dit eget cluster og i forhold til at vide, hvor meget du betaler hver måned
Brug for hjælp eller inspiration?
Tak for din tid. Jeg håber, at jeg har gjort dig lidt klogere på, hvad et virtuelt datacenter er/ikke-er, og hvorfor det giver mening – enten som en selvstændig datacenterløsning eller som en del af et hybrid cloud setup.
Savner du inspiration til, hvordan og hvorfor andre kunder er skiftet til en virtuel datacenterløsning, har jeg samlet et par eksempler her.
Eller om FLONIDAN, der på noget nær rekordtid outsourcede serverdriften til ScanNet for at få adgang til en ISO 27001-certificering og teknisk sparring og rådgivning: https://www.scannet.dk/virtual-datacenter/flonidan/
Har du spørgsmål til blogindlægget eller brug for hjælp – fx til at forbinde dig med en virksomhed, der allerede er skiftet til et virtuelt datacenter – kan du altid fange mig på hhe@scannet.dk eller +45 41 95 53 07.
Dette blogindlæg sammenligner Kubernetes og Docker. Docker er en virtualiseringsteknologi og værktøj til at lave software-containere, mens Kubernetes...