Microsoft Ignite 2023
Der var store forventninger til årets konference, der strakte sig over 4 dage inkl. pre-day lab, som vi også deltog i.
Det var tydeligt, allerede da programmet blev offentliggjort, at der var ét emne, der dominerede fuldstændigt i de over 600 forskellige sessions: Copilot, Microsoft's AI.
Copilot kommer til at blive forankret i stort set alle funktioner og platforme, som Microsoft tilbyder. Det bliver integreret i Office-pakken, udviklingsværktøjer, til serveradministration og meget mere.
Microsoft: The Copilot Company
Microsoft har lavet et paradigmeskifte og forankret deres vision om at blive "the copilot company", hvilket vil revolutionere samspillet mellem menneske og maskine i skyen.
Copilot, der gradvist bliver integreret i stort set alle Microsoft-produkter, repræsenterer et spændende skift mod en mere intelligent og automatiseret tilgang til næsten alle arbejdsopgaver - både de opgaver man laver hver dag, og de opgaver man sjældent sidder med. Copilot er altså ikke ét enkeltstående produkt, men snarere et koncept der går på tværs af produkter og platforme. Det er, som navnet antyder, din nye "makker", som altid har orden i penalhuset, ved hvor dokumenterne er, og kan huske hvad der blev aftalt på det seneste Teams-møde.
Uanset om du skal lave en PowerPoint-præsentation ud fra et dokument, du har arbejdet på, vil have opsummeret den seneste uges aktivitet i Teams, skal finde dokumentet med salgstallene for sidste kvartal eller ønsker at lave en InTune politik, der begrænser adgangen til SharePoint, står Copilot klar til at hjælpe og vejlede.
Azure Arc for Windows: Redefining Cloud Management
Samtidig med denne transformation har Microsoft introduceret Azure Arc for Windows, der tillader ensartet styring af Windows-servere på tværs af forskellige miljøer og platforme.
Dette giver virksomheder mulighed for at optimere deres Windows-baserede tjenester, uanset om de er i lokale datacentre, edge-miljøer eller andre cloud-leverandører infrastruktur.
Vi er i gang med at teste anvendelse af dette og bliver klogere på muligheder og begrænsninger over de kommende måneder.
Spændende opdateringer i Windows Server v.Next
I den næste iteration af Windows Server, "v.Next", kan vi forvente spændende nye funktioner.
- Hot Patching: En smidig metode til at implementere sikkerhedsopdateringer uden nedetid, hvilket reducerer risikoen og sikrer, at systemerne forbliver beskyttede lynhurtigt.
- Nyt AD og forest scheme: En opdatering af Active Directory og forest-strukturen med større skalerbarhed og TLS 1.3 som standard, samtidig med udfasning af NTLM for øget sikkerhed.
- SMB over Quic: En ny protokol, der tillader hurtigere og mere pålidelig filoverførsel over nettet.
- Easy Upgrade: En problemfri opgraderingsproces, der ligner overgangen fra Windows 10 til 11, hvilket gør det enkelt at opgradere til den nyeste version af serveren. Forhåbentligt betyder dette slutningen på tunge serveropgraderingsprojekter.
Disse nye funktioner i Server v.Next lover en mere effektiv, sikker og problemfri serveradministration og vil være afgørende for virksomheder, der ønsker at optimere deres infrastruktur i skyen.
Opsummering
På nuværende tidspunkt er Copilot kun tilgængeligt for virksomheder med mere end 2.500 medarbejdere og en direkte aftale med Microsoft. Derfor er vi i løbende dialog med Microsoft, og lige så snart vi har mulighed for at sælge licenser til mindre virksomheder, kan du altså få direkte besked.
Ønsker du at være blandt de første, til at udnytte de nye muligheder med Copilot?
Så skriv til mig på ala@scannet.dk , så kommer du på vores venteliste.