Sikkerhed

Disaster Recovery: Sådan undgår du at miste alle jeres data ved et systemnedbrud


Er Disaster Recovery en god idé? Det kan du tro. En (amerikansk) undersøgelse af Uptime Institute viser nemlig, at 93% af virksomheder, som må undvære deres data i op til 10 dage, går konkurs inden for et år. Det kan I heldigvis undgå med en god Disaster Recovery Plan (DRP). 


Herunder får du vores bud på, hvad jeres Disaster Recovery Plan bør indeholde, og hvordan du designer en i tre trin.

 


 

Indhold:

Kom op at køre igen ved nedbrud med en DR-plan

 

1. Nedbrud sker (så meget koster de jer)

2. Hvad er en Disaster Recovery Plan – og hvad er den ikke?

Backup er ikke det samme som Disaster Recovery

Sådan fungerer en Disaster Recovery Plan

Eksempel

3. Hvad består en Disaster Recovery Plan af?

RTO (Recovery Time Objective)

RPO (Recovery Time Objective)

Risikovurdering

Business Impact Analyse

Disaster Recovery-politikker

Baseline politik

Udvidet politik

4.    Skabelon i 3 trin: Sådan designer du en Disaster Recovery Plan

Kortlægning af bekymringer

Kortlægning af krav

Kortlægning af funktioner

Husk lige testplanen!

5. Konklusion

6. Disaster Recovery as a Service

 


 

Lad os sige, at du sidder i lufthavnen. Du har ferie, og poolen er kun en flyvetur væk. Du nyder din kulsorte kaffe fra Espresso House, og pludselig summer din telefon. Højere end den plejer. Du har en dårlig mavefornemmele, men tager den alligevel.

Der er panik i den anden ende. ”Den er helt gal!” bliver der nærmest råbt. "Alle vores systemer er nede – vi kan intet foretage os.”

Dårlig timing. I har ikke råd til nedetid. Du ringer straks til jeres cloud-udbyder. “Vi skal have vores systemer op at køre igen – helst i går!” 

Din direktør forsøger at ringe til dig.

”Vi gør vores bedste, men der kan gå dage, måske uger, før vi er oppe at køre igen”, lyder det undskyldende i den anden ende.

Kort pause …

Du har spildt kaffe på dine sko, og feriehumøret er væk — ligesom jeres data.

Hvad gør du nu?

 

 

1. IT nedbrud sker (så meget koster de jer)

 

Udfordringer-1


Nu er hele virksomheden lammet, og du sidder der — 5 minutter i boarding — uden mulighed for at aktivere jeres Disaster Recovery Plan. For I har ingen. Og det kan altså blive en rigtig dyr omgang.

For nedbrud — eller bare et simpelt udfald på jeres servere — koster kassen.

Vi kan sige så meget, at hvis vi selv oplevede nedbrud eller udfald på ét datacenter, så ville det koste os ca. 22.000 kr. i timen. 

Det er ikke småpenge.

Og nedbrud (eller udfald) sker jævnligt, uden at I kan gøre så meget ved det. 

Det kan være på grund af: 

  • Naturkatastrofer 
  • Brand 
  • Forkert opsatte kabler
  • Et fiberkabel som bliver kappet
  • Cyberangreb

Listen af potentielle årsager til nedbrud og udfald er lang. 

Her er nogle tal fra Uptime Institute, som helt sikkert er MEGET amerikanske og næppe repræsentative for Danmark, men som vi alligevel synes peger på en tankevækkende tendens.

Statistik om nedbrud i datacentre (kilde) .

  • 70% af virksomheder oplever mindst ét datacenter-nedbrud om året ifølge Uptime Institutes global data center survey 2020. 

  • 29% af datacenter-nedbrud skyldes menneskelige fejl.

  • Strømrelaterede problemer står for omkring 33% af alle nedbrud. 

  • 40% af virksomheder, der ikke kan gendanne deres data inden for 24 timer efter et større nedbrud, åbner aldrig igen.

  • Yderligere 93% af virksomheder, der oplever betydelige datatab i 10 dage eller mere, indgiver konkurs inden for et år.

Uanset om I er mere eller mindre sårbare, så er det værd at overveje, om I — ligesom du forsikrer din bil, dit hus og dig selv — skal forsikre jer mod potentielt kritiske nedbrud/udfald og datatab. 

Men hvad er en DRP så, og hvordan kan den redde jeres IT i praksis?

Lad os kigge på det.

 

 

2. Hvad er en Disaster Recovery Plan – og hvad er den ikke?

Backup er ikke det samme som Disaster Recovery

Vi oplever mange – både IT-folk og C-suites – som tror, at deres systemer sagtens kan genskabes ved nedbrud, fordi virksomheden har en effektiv backup-plan. 

Dårlige nyheder —

Det kan de ikke.

Så lad os lige slå det fast med syvtommersøm: Backup er ikke nok i tilfælde af nedbrud eller udfald.

Forskellen mellem B&R og DR er, at:

  • Backup & Recovery relaterer sig til daglig drift: Sten fra Salg sletter vigtige kundedata. I genskaber dem.
  • Disaster Recovery relaterer sig til deciderede nedbrud eller udfald: Strømmen går i jeres datacenter (eller på jeres servere specifikt). I kører videre fra et andet center. 

Myth busted.

Med det på plads, kan vi kigge på, hvordan en DRP fungerer i praksis.

 

Sådan fungerer en Disaster Recovery Plan

Helt lavpraktisk kan en DRP være så simpel, at ved et nedbrud, så styrter Hans Jørgen ned i Elgiganten og køber en ny PC, som han kan arbejde videre fra.

Men det er næppe nok i jeres tilfælde. Så lad os i stedet fokusere på, hvordan en DRP fungerer i større skala, hvor I er afhængige af et eksternt datacenter.

Altså som DraaS — Disaster Recovery as a Service.

Her består DRP'en ofte af en række IT-funktioner, som holder jer kørende på et dedikeret Disaster Recovery Site, hvis jeres Production site skulle gå ned.


Disaster Recovery Plan

Disaster Recovery sitet kører parallelt med jeres production site på en anden fysisk lokation, bare på lavt blus og til en brøkdel af prisen.

Når I får brug for det, kan I aktivere det og fortsætte driften af jeres kritiske systemer, selv hvis jeres production site skulle blive ramt af en meteor.

 

*Funktionerne på jeres Disaster Recovery site kan være en 1:1-kopi af funktionerne på jeres production site 

Som udgangspunkt anbefaler vi vores kunder at kopiere produktionsmiljøet 1:1, fordi de så kan køre videre som normalt

Men det kan også være, at I har defineret nogle systemer, som er superkritiske. Så kritiske, at hvis de går ned, så lukker virksomheden i værste tilfælde. De systemer kan I vælge at beskytte mere end andre.

 


Eksempel:

Lad os sige, at en dansk bank skulle lægge en Disaster Recovery Plan. De har mange IT-systemer — men langt fra alle er lige kritiske. Nogle er til gengæld så kritiske, at hvis de går ned, så lukker banken. Det kunne være systemer, som indeholder data om konti, kunder, pengebeholdninger og transaktioner. 

Derimod er deres interne intranet mindre vigtigt. Hvis det går ned, kan medarbejderne ikke melde sig til julefrokosten, og Hanne fra HR må håndtere de sure miner i en rum tid. Det går nok (selvom det er synd for Hanne).

Banken beslutter derfor at beskytte deres kernebankplatform med en Disaster Recovery Plan, der lover 0 minutters datatab og 0 minutters nedetid. Intranettet beskyttes med en enklere løsning med daglige backups og maksimal nedetid på 72 timer.

På den måde sikrer banken, at de kan køre videre under en krise — men ikke bruger flere penge på løsningen end nødvendigt. 


 

Hvordan I ønsker at være beskyttet, definerer I selv i jeres Disaster Recovery-politikker. 

Dem kommer vi til om lidt.

De skal nemlig udarbejdes på baggrund af jeres analysearbejde, som er vi kan betegne som del 1 af i alt 3 dele.

  • Del 1: Analyse
  • Del 2: Praksis
  • Del 3: Test

 

 

 

3. Hvad består en Disaster Recovery Plan af?

Del 1: ANALYSE

Før I kan definere jeres Disaster Recovery politikker er der to analyser, som I bør basere dem på:

  • Risikovurdering: I kan forsikre jeres IT til op over skorstenen. Men det koster også derefter. Derfor bør I lave en risikovurdering af potentielle trusler og en vurdering af, hvor sandsynlige de er, inden I definerer jeres DR-politikker:

    • Hvilke systemer og data er mest kritiske for vores virksomhed?
    • Hvilke sårbarheder eksisterer i vores nuværende IT-infrastruktur?
    • Er vores backup-løsninger tilstrækkeligt sikret mod tab og kompromittering?

  • Business Impact Analyse (BIA): Baseret på risikovurderingen kan I så analysere de potentielle konsekvenser af et nedbrud. Hvis system 1 er utilgængeligt, skal I så lukke hele forretningen, mens I sagtens kan undvære system 2 i en rum tid? Så skal system 1 måske køre videre med 0 minutters nedetid og 0 minutters datatab, mens system 2 kan tolerere væsentligt mere. Ligesom i eksemplet med banken.
     
    • Hvad er de økonomiske og operationelle konsekvenser af et nedbrud/udfald?
    • Er de potentielle risici afbalanceret mod omkostningerne ved at implementere yderligere backup?

 

Så, tænk over, om I har nogle særligt kritiske systemer, som I overhovedet ikke kan undvære, mens der er andre, som er mindre kritiske — og definér så i jeres politikker, hvor meget nedetid og datatab, I kan tolerere per system. 

 

Disaster Recovery-politikker: 

Jeres Disaster Recovery-politikker afgør, hvilke produkter/services I i sidste ende har brug for, for at kunne opretholde et fornuftigt niveau af drift og data i tilfælde af nedbrud.

Produkter kunne for eksempel være:

DRP blog image 5

Hvilke produkter, I helt konkret har brug for, afhænger af de mål for maksimal nedetid (RTO) og datatab (RPO), som I har defineret i jeres politikker. 


  • RTO: Recovery Time Objective er et begreb, der dækker over målet for maksimal nedetid. En virksomhed, der leverer finansielle tjenester, kan have et RTO på for eksempel 2 timer for sine online banktjenester. Det betyder, at tjenesterne skal være genoprettet og operationelle inden for 2 timer efter en afbrydelse.

Hvor lang nedetid kan I tåle?

 

  • RPO: Recovery Point Objective er et begreb, der dækker over målet for maksimalt datatab. Hvis virksomheden har et mål om, at der maksimalt må tabes 30 minutters data på kunderne, så vil de altså have en RPO på 30 minutter for de workloads, som håndterer dataene.

Hvor mange minutters data kan I tåle at miste?

Med styr på risikoanalyse, BIA, RPO og RTO kan du nu udarbejde jeres politikker.

Vi skelner i ScanNet mellem to typer af politikker — en baseline og en udvidet politik.

 

Baseline-politik bruges, hvis alle systemer er lige (u)kritiske: Spørg jer selv: Hvad er vores baseline (minimumskrav) til Disaster Recovery på ethvert tidspunkt?

  • Er alle workloads inkluderet i vores Disaster Recovery Plan?
  • Er vores netværk designet til at håndtere en fuld eller delvis Disaster Recovery Plan?
  • Hvad er vores fall back-plan?
  • Hvor længe kan vi tolerere nedetid? (RTO)
  • Hvor meget data kan vi tillade os at miste? (RPO)
  • Hvordan aktiveres vores Disaster Recovery Plan?

Udvidet politik – nogle systemer er superkritiske: Spørg dig selv: Hvor tilgængelige skal specifikke systemer og data som minimum altid være?

  • Skal det her specifikke workload have Disaster Recovery aktiveret?
  • Hvis ja:
    • kan vi udføre fuld / delvis netværksoverførsel, eller skal vi ændre IP'er?
    • hvordan håndterer vi failbacks?
    • hvor længe kan vi tolerere nedetid? (RTO)
    • hvor meget data kan vi tillade os at miste? (RPO)
    • hvordan aktiverer vi politikken?

 

Har I superkritiske workflows, som tolererer 0 nedetid? Så kan I beskytte dem bedre end mindre kritiske workflows.

 

4. Skabelon i 3 trin: Sådan designer du en Disaster Recovery Plan

Del 2: Praksis

Nu ved du, at der er tre ting, I skal have styr på, før I designer jeres Disaster Recovery Plan:

  1. risikovurdering 
  2. konsekvensanalyse
  3. politikker for nedetid og datatab

Blog post image - 6

Så langt, så godt.

Nu er det tid til at udfylde nogle skemaer med jeres tanker, så I ved, hvad I har at arbejde med. 

Vores skabelon til DRP består af tre elementer.

  1. Kortlægning af bekymringer til jeres systemer
  2. Kortlægning af krav til jeres systemer
  3. Kortlægning af tilgængelige Disaster Recovery-funktioner

Herunder er eksempler på kortlægning af bekymringer, krav og funktioner.

Trin 1: Kortlægning af bekymringer (trusler og konsekvenser)

Trin 1 er er en kortlægning af de trusler, I har vurderet som sandsynlige, og som I derfor ønsker at bolstre jer mod. Her ser du et udpluk af potentielle bekymringer, du kunne have, som jeres DRP skal kunne håndtere. 

Bekymringsmatrix

Eksempler på dine bekymringer 

Mininimumsanbefalinger 

Jeg er bekymret for nedetid på vores primære site og vi kan ikke acceptere at være offline i dagevis. Fra det øjeblik jeg iværksætter failover, til tingene kører "normalt" igen (forudsat grundig forberedelse), skal vores samlede nedetid være under 4 timer.  

 

Replikér workloads fra enten Backup eller Produktion til en separat AZ. Kilden til replikationen er produktionsmiljøet. 

Jeg er bekymret for tabet af en AZ. Jeg kan ikke være offline i dagevis. Fra det øjeblik, jeg vælger at fejlovere, til tingene kører "normalt" igen (forudsat tilstrækkelig forberedelse), bør det være under 4 timer.  

 

RPO matcher min Backup & Recovery RPO. 

Repliker workloads fra enten Backup eller Produktion til en separat AZ. Kilden til replikationen kan enten være produktionsmiljøet eller backup'en. 

Jeg er bekymret for tabet af en AZ. Jeg kan ikke være offline i flere dage. Fra det øjeblik jeg vælger at failover, til tingene kører igen (forudsat tilstrækkelig forberedelse), bør det være under 24 timer. Fuld genopretning af workloads med "normal" ydeevne er inden for dage. RPO matcher min Backup & Recovery RPO 

Gem backup på "Backup med høj performance". Boot fra backup til DR-siteti tilfælde af en katastrofe. Gendan i baggrunden. 

Jeg vil gerne kunne performe failover/failback af individuelle sub-miljøer uden ændret IP-adressering.  

Source Network skal opbygges og designes baseret på dette. 

Jeg ønsker at have en global failover/failback-politik. Hvis noget flytter sig, flytter alt sig. 

Ingen krav til source network-miljøet.  

Jeg er bekymret for tabet af en AZ, men min virksomhed kan overleve i op til 7 dage, før mine tjenester kan genoprettes. 

Sørg for at have konfigurerede backups. 

 

Trin 2: Kortlægning af krav til Disaster Recovery (RPO og RTO)

Her er et udpluk af de krav, du kunne have til RPO og RTO (som defineret i jeres politikker) - per workflow eller over en bred kam for alle jeres workflows ud fra de samme mål.  

Kravsmatrix

Krav 

Minimumsanbefalinger 

Noter 

= 24-timers RPO 

Snapshot-baseret replikation med Source fra Backup 

 

=> 12-timers RPO 

Snapshot-baseret replikation med Source fra Backup / VAIO/CDP-baseret med Source fra Production 

Afhænger af Backup & Recovery RPO. 

< 12-timers RPO 

VAIO/CDP-baseret med Source fra Production 

 

< 30-minutters RTO med Background Restore 

Dedikeret Disaster Recovery-miljø + Backup med høj performance 

Fra det tidspunkt, hvor DR-politikken aktiveres. 

< 30-minutters RTO uden Restore 

Dedikeret Disaster Recovery-miljø + SAN Storage  

Immutable backup kan komme med ekstra licensomkostninger. 

                   

Trin 3: Kortlægning af mulige Disaster Recovery-funktioner

Når I har styr på krav og bekymringer, så kan I (sammen med jeres cloud-leverandør) kortlægge hvilke IT-funktioner, der kunne være relevante for jer.

Her er et udpluk af funktioner. I kolonnen til venstre ser du produktet. Til højre ser du en beskrivelse af produktet og dets funktion . 

Funktionsmatrix:

Produkt 

Beskrivelse 

Firewall 

En virtuel firewall er allerede opsat og konfigureret med minimale ændringer, der er nødvendige for at gå i reel produktion.   

Server med indbygget storage  

Én (eller flere) selvstændige servere med lokal lagring er klar til at køre workloadet, hvis det er nødvendigt. Workloadet kan enten allerede være til stede på serveren i en lukket tilstand eller kan gendannes fra backup, når det er nødvendigt. 

Server med SAN storage 

Én (eller flere) selvstændige servere med SAN-lagring af data som er klar til at køre, hvis det er nødvendigt. Data kan enten allerede være til stede på SAN i en lukket tilstand eller kan gendannes fra backup, når det er nødvendigt.   

Cluster = internt forbundne virtuelle maskiner eller servere 

En konfigureret cluster er klar til at køre workloadet, hvis det er nødvendigt. Workloads kan enten allerede være til stede på værten i en lukket tilstand eller kan gendannes fra backup, når det er nødvendigt.  

 

Replikation – fra Backup 

Replikation til en anden AZ (Availibilty zone) baseret på den seneste nuværende backup af produktions-AZ'en. Dette begrænser RPO for katastrofeberedskab til RPO for backup og gendannelse. 

Replikation – Fra Produktion (Snapshot) 

Replikation til en anden zone eller et andet datacenter baseret på den seneste backup af produktions-AZ'en. Det begrænser naturligvis dine muligheder for at minimere nedetid. 

Replikation – Fra Production (VAIO CDP) 

 Kontinuerlig Replikation til en anden AZ baseret på den seneste aktuelle produktionsstatus for produktions-AZ'en. Her opnår du minimal nedetid, da data replikeres kontinuerligt. Løsningen har ingen eller minimal indvirkning på workloadet, men kræver yderligere ressourcer fra infrastrukturen. Du må forvente øget forbrug af ressourcer (CPU og RAM) 


 

Husk lige testplanen!

Del 3: Test, test, test

Planer er fine at have — men hvis I ikke efterprøver dem, er de formentlig ligeså værdiløse som en paraply i en orkan . Planen skal afprøves i sin helhed, mindst én gang. Og så kan I årligt afprøve tilfældige delelementer af planen.

For det er i virkeligheden ret “nemt” at replikere alle jeres data —men ikke nødvendigvis nemt at få det hele til at virke igen.

Der er også en firewall-konfiguration (og andet). der skal virke på DR-sitet.

Så selvom der er en god sandsynlighed for at komme online igen, hvis bare I har alle jeres data, så er det hamrende træls at finde ud af, at Í havde glemt at patche firewallen på DR-sitet, så den backupkonfiguration (som I faktisk har husket at tage) ikke kan gendannes, før I har udført 27 firewall-updates ...

Hvis I udfører regelmæssige tests, kan I dokumentere alle de manuelle processer, der skal til for at det hele virker. 

Tip: det kan passende være et årligt punkt på bestyrelsesmødet, at I gennemgår resultatet af DR-testen og vurderer, om I er tilfredse med jeres faktiske restore-tid.

 

Konklusion på Disaster Recovery

En god Disaster Recovery Plan kan redde jeres IT – og i yderste potens jeres virksomhed, i tilfælde af nedbrud eller udfald. DRP’en består konkret af en række IT-systemer, som kører parallelt med jeres produktionssystemer, men på lavt blus. Ved nedbrud aktiveres de på fuldt blus, så I kan køre videre som "normalt".


I kan vælge at kopiere jeres production site 1:1. Men I kan også håndplukke, hvilke workloads der skal være dækket af Disaster Recovery – og hvad den maksimale nedetid (RTO) og det maksimale datatab (RPO) må være per workload. Det er op til jer (og jeres pengepung og risikovillighed) at definere I jeres Disaster Recovery-politikker.


I ScanNet skelner vi mellem en baseline-politik eller en udvidet politik. Ved en Baseline politik skærer I alle workloads over samme kam med ét mål for maksimal nedetid og maksimalt datatab, Ved en udvidet politik definerer i maksimal nedetid og maksimalt datatab per workload.


Før du bevæger dig videre —

En undersøgelse fra Veeam viser, at 82% af virksomheder ved, at de ikke kan leve op egne krav om RPO og RTO. Vores gæt er, at 9/10 danske virksomheder slet ikke kender deres krav. 

Kender du jeres? 

Skabelonen ovenfor er et godt sted at starte, når du skal kende den. Men vi tager selvfølgelig også gerne en uforpligtende snak med dig.

DRaaS - Disaster Recovery as a service

*kilde

Disaster Recovery as a Service 

Overvejer du, om I skal have Disaster Recovery? Så kan vi hjælpe. Vi tilbyder nemlig Disaster Recovery as a Service.

 

Vi snakker meget gerne jeres situation i gennem og kommer med vores anbefalinger, hvis du har lyst. 

Book en snak om Disaster Recovery i vores kalender her

 

 


Relaterede artikler