Sikkerhed

Den største cybertrussel i 2020 – og hvordan du bekæmper den

Spekulerer du på, hvordan det går med IT-sikkerheden hos danske virksomheder i 2020? Hvad er de største trusler egentlig, og hvordan kan du beskytte dig selv og din virksomhed mod dem?


Spekulerer du på, hvordan det går med IT-sikkerheden hos danske virksomheder i 2020? Hvad er de største trusler egentlig, og hvordan kan du beskytte dig selv og din virksomhed mod dem?

Vi udgør selv den største sikkerhedstrussel

Ansattes ubeviste handlinger udgør den største cybertrussel. Det viser PwC’s Cybercrime Survey 2019.
Og det er måske ikke så underligt.

Hver anden virksomhed har nemlig været udsat for cyperangreb, og her er det især phishingangreb, der har ramt de danske virksomheder.

Vi er hele tiden online både på arbejde og i fritiden

Mange virksomheder er koblet op på nettet 24/7, og mange medarbejderes arbejdsdag foregår i høj grad online.

Det kan f.eks. være i form af Office 365, hvor ansatte kan uploade og dele dokumenter med hinanden, tjekke mails på farten og en masse andet. Alt sammen online.

Også i privatlivet er vi vant til at færdes online. Men det betyder ikke, at vi nødvendigvis er trænet til at opdage (og undgå) at blive udsat for phishing.

Derfor skal phishing tages seriøst

Både på arbejde og i privaten surfer vi rundt på nettet og bliver konstant mødt af links, som vi kan klikke på og dele med hinanden.

Men det er ikke alle links, vi BØR klikke på. Og ét enkelt klik på det forkerte link kan desværre åbne døren for hackere og andre IT-svindlere og måske medføre:

  • ”Gidseltagning” af din data – såkaldt ransomware
  • Svindel – med dit domænenavn og dine penge
  • Nedbrud
  • Datatyveri

Faktisk kan de dele, slette eller kopiere alle dine forretningskritiske og følsomme oplysninger, hvis de først har fået adgang. Og det kan få både økonomiske og muligvis juridiske konsekvenser for dig.

Læs også: Spam og phishing-mails er (stadig) et problem – 4 gode råd til at undgå det

4 bud på, hvordan du kan øge din IT-sikkerhed

Du og dine medarbejdere er i mange henseender nøglen til at undgå phishingangreb. Mange ansatte er nemlig ikke bevidste om, hvornår et link kan være skadeligt, og hvad de i så fald skal gøre.

1. Backupløsning

Uanset hvor meget du prøver, vil du aldrig kunne gardere dig 100% mod et cyberangreb. Derfor er det allervigtigste backup.

Hvis uheldet skulle ske, og du mister adgang til dine filer f.eks. som følge af et phishingangreb, kan du med en backupløsning gendanne din data og server.

På den måde risikerer du ikke at miste nogle forretningskritiske filer, og du kan hurtigt komme videre.

Hos ScanNet tilbyder vi hele tre forskellige backupløsninger:

  • Office 365 Backup: En “must have”-backupløsning til alle, der har Office 365. Kun med Office 365 Backup kan du genskabe din data i skyen, hvis uheldet skulle være ude.
  • Online Backup: En brugervenlig og sikker backupløsning af alle dine filer, mapper eller dokumenter.
  • Veeam Backup: Markedets mest komplette løsning til backup og gendannelse af Windows- og Linux-baserede servere og arbejdsstationer.

Læs også: 3 grunde til hvorfor du skal have Office 365 Backup

2. Spamfilter

Et åbenlyst skridt du kan tage mod en mere sikker online tilstedeværelse, er at få et spamfilter.

Med et spamfilter kan du nemlig minimere antallet af ondsindede mails, der rammer din indbakke.

Derved mindsker du risikoen for, at du kommer til at klikke på noget, du ikke burde – i hvert fald i din indbakke.

Hosted Spamfilter er et spamfilter i verdensklasse, der bruger machine learning og avanceret filtrering til at frasortere 99,98% af al spam, inden det overhovedet rammer din indbakke.

Det tager ikke mere end 5 minutter at opsætte det, og du får adgang til dit eget kontrolpanel, hvor du bl.a. kan: 

  • Se avancerede rapporter og statistik over spam og vira 
  • Blokere eller åbne op for domæner, du gerne vil have post fra 
  • Opsætte regler for indgående post og filtyper, du ønsker at blokere 

3. Antivirus

Alle enheder i din virksomhed bør have installeret antivirusprogrammer. På den måde kan du og dine medarbejdere nemlig surfe i sikkerhed, når I bruger internettet.

Der findes mange forskellige antivirusprogrammer, men ens for dem alle er, at de er designet til at finde, forebygge og fjerne vira og andre ondsindede programmer, f.eks. trojanske heste, spyware, orme og lignende. 

Med et antivirusprogram holder du altså ikke blot dine enheder virusfri – du bliver også beskyttet mod mange andre typer malware og ondsindede programmer.

4. Opmærksomhed 

Ifølge PwC’s Cybercrime Survey 2019 er det som nævnt især phishingangreb, der rammer virksomhederne. Det sker typisk, når en medarbejder klikker på et ondsindet link. 

Både vi og PwC anbefaler derfor, at du klæder dine medarbejdere på med såkaldt ”awareness-træning”. 

Awareness-træning handler om at gøre medarbejderne mere bevidste om, hvordan phishing-mails kan se ud, så de lærer at være (ekstra) opmærksomme, når de modtager en mail, der giver grund til mistanke. 

Samtidig handler det også om at gøre de ansatte bevidste om, hvordan de skal reagere, hvis de opdager noget mistænkeligt. Det kan f.eks. være at kontakte jeres IT-afdeling, så de muligvis kan nå at minimere skadens omfang.



Se flere interessante resultater fra PwC’s Cybercrime Survey 2019 her >>

Vil du høre mere om, hvordan vi hos ScanNet kan hjælpe dig med at beskytte din data, er du velkommen til at give os kald på 75 53 35 00 eller skrive på salg@scannet.dk

 


Har du spørgsmål eller kommentarer til indholdet af denne artikel, er du mere end velkommen til at sende os en mail, eller skrive en kommentar her.


Relaterede artikler