Er du 100% sikker på, at I har Disaster Recovery og ikke bare backup?
Backup bliver nemlig konstant markedsført som Disaster Recovery. En misforståelse, vi snakkede om på Cloud Festival 2024. Og det er den ondefløjteme surt at finde ud af, at I ikke kan genskabe jeres data og systemer, når de er nede. Det er den slags, som lukker forretninger.
Så — hvordan kan du være sikker på, at I faktisk er så godt dækket, som du går og tror?
Om I faktisk har Disaster recovery, eller om I bare har backup og go’ availibility. Tre vidt forskellige begreber med mange overlap. Lad os dykke ned i forskellene —
TL;DR
I har kun Disaster Recovery, hvis I har hardware på en anden lokation, som er dedikeret til at tage over i tilfælde af et udfald eller nedbrud. Det må altså ikke være hardware, der i forvejen er en del af jeres produktionsmiljø.
Punktum.
Find ud af, om I faktisk har Disaster Recovery
1. Derfor bliver selv garvede IT-folk i multi-millionforretninger snydt
2. Sådan undgår du at falde i samme fælde
3. Kend forskellene mellem DR og Backup
4. Sådan finder du ud af, om I har Disaster Recovery
Derfor bliver selv garvede IT-folk i multi-millionforretninger snydt
Vi har snakket med (erfarne) IT-folk, som var sikre på, at de havde Disaster Recovery og ville være i stand til genskabe systemer og data i en ruf igen ved et nedbrud, men som – da det kom til stykket – faktisk bare havde en rigtig god backupløsning.
Men det er ikke det samme.
Og konsekvensen er, at når deres servere siger ‘goodbyeruth’, så er det tæt på umuligt at komme op at køre som normalt igen.
Så hvorfor den stor begrebsforvirring?
Vi har et bud.
Måske, fordi backup konstant og fejlagtigt markedsføres som Disaster Recovery.
Den misvejledende markedsføring (intentionel eller ej) er en ulv i fåreklæder, som I sidste ende kan lukke forretninger.
For én ting er sikkert.
Backup redder jer ikke den dag jeres datacenter bliver ramt af et fly, en komponentfejl eller et hackerangreb. For så er jeres production site nemlig nede. Og hvordan skal I så køre jeres IT videre?
Sådan undgår du at falde i samme fælde
Hvis vi skærer det helt ind til benet, så har I kun Disaster Recovery, hvis I har dedikerede servere på en anden fysisk lokation, der kan tage over i tilfælde af nedbrud.
Men hvad er forskellen(e) ellers på Backup og DR?
Lad os kigge på det.
Lad os sige, at jeres datacenter er et hus. Backup svarer til, at I kan få alle jeres ting ud af huset, når det brænder. Availibility er som at bo i det samme hus to gange på samme tid, men når der går ild i det ene hus, så brænder det andet også. Disaster Recovery er som at have et ekstra hus stående klar – direkte til at flytte ind i.
Den analogi hopper vi ind igen om lidt.
Først den konkrete.
Backup er kunsten at gemme data, så du er sikker på at have en kopi, hvis noget skulle ske med originalen. Det er i sig selv et kæmpe område, og der rigtig meget at sige om det, men backup er grundlæggende at sikre en kopi af alle vigtige data. Det er selvfølgelig også vigtigt at teste, at I faktisk kan gendanne jeres ting fra backup, men det er en selvstændig disciplin, som ofte er lidt overset.
DR-strategien handler om en nødplan, når alting er nede, og I har brug for at få forretningen op at køre under en katastrofe. Det involverer måske gendannelse af backup, men den store forskel er at man i DR også fokuserer på, hvordan I helt lavpraktisk får forretningen op at køre igen – også i et scenarie hvor datacenteret er brændt ned til grunden, og jeres leverandør er umulig at få fat i (måske på grund af travlhed).
Availability Policies er diverse tiltag, der øger oppetiden på jeres IT-løsning. Det kan være clustering (fejltolerance på hardware), multi-site (fejltolerance på datacentre) og så videre. Til sammen kan de ting (hvis gjort rigtigt) øge oppetiden på jeres løsning til tæt på 100%, men de erstatter stadig ikke en DR-løsning.
Der er ild i jeres "hus" — sådan hjælper henholdsvis backup, DR og availibility jer
Jeres hus brænder som et benzinoverhældt Sankt Hans-bål. Heldigvis har du modige flyttemænd stående standby, som i al hast får flyttet tingene ud af huset.
Dét er backup.
Men backup er ikke meget værd i sig selv. Du har godt nok fået arvestykkerne fra bedstemor med ud af huset. Men nu står de forvirrede flyttemænd på gaden og leder efter et sted at genhuse tingene.
Skal mormor bare stå på gaden?
Heldigvis har du et ekstra hus stående — kun til nødstilfælde. Huset er gjort rent, der er løbende fyldt mad i fryseren, og alle rum er én til én de samme som i hovedhuset. Du kan flytte direkte ind på nul komma fem.
Dét er Disaster Recovery.
Availability svarer i den sammenligning til at bo i to huse samtidig med samme udlejer. Du kan sagtens tåle at miste det ene i en periode, og begge husene er i sig selv store nok til at rumme hele familien. Men hvis ulykken er ude og begge husene rammes af forsyningssvigt (strøm, vand f.eks.), eller udlejer af begge huse går konkurs, er der stadig risiko for “nedetid”.
Og så skal I altså genhuses midlertidigt i jeres nødbolig.
Om jeres nødhus skal være 1:1 den samme, eller om I kan nøjes med en lille hytte til de vigtigste ting, kommer i sidste ende an på jeres budget.
Læs også:
Sådan finder du ud af, om I har Disaster Recovery
Vores klare holdning er, at der aldrig er tale om Disaster Recovery, hvis teknikken, der skal få jer op at køre igen, er en del af jeres daglige produktionsmiljø.
Jeres huse må altså ikke være forbundne (for at blive i analogien).
Derfor er det heller ikke nok med en multi-site private cloud-løsning.
Hvis I kører private cloud, så skal I have et andet datacenter (nødhuset), der står klar til at tage over på driften af jeres systemer, hvis jeres production site går ned.
Det er på papiret ret simpelt.
Men sværere i praksis.
Vi hjælper dig
Hos ScanNet hoster og drifter vi Private Cloud setups for danske virksomheder – på 100% danske datacentre. Vi tilbyder Disaster Recovery som en del af vores løsninger.
Er du nysgerrig på, hvordan sådan et setup kunne se ud for jer? Så kontakt os endelig på tlf. 75 53 35 00 eller på mail: salg@scannet.dk
Du kan også booke et uforpligtende møde direkte herunder.