Har du styr på dine leveringsmuligheder?


Vi giver dig her et overblik over, hvordan du nemmest og mest effektivt kan få styr på dine leveringsmetoder.

En god leveringsoplevelse bidrager til en positiv købsoplevelse, som måske kan medføre genkøb og loyale kunder. Dét er da en cirkel, du gerne vil være en del af.

Men allerførst skal du starte med at overveje, om du har de rigtige transportører tilknyttet din webshop. Det er jo trods alt dem, der står for din levering. Der er mange at vælge imellem, og det kan være svært at skabe det fulde overblik over, hvad der passer til lige netop din forretning.

De mest brugte transportører

Du vil opleve, at nogle transportører er gode til det ene, mens andre er gode til noget andet. Det er derfor vigtigt, at du altid overvejer, hvad dit behov er. Jo flere overvejelser, du har gjort dig, jo større chance er der for, at du finder en langtidsholdbar samarbejdspartner.

Vi har her listet de gængse transportører i Danmark, der både kan stå for indenrigs- og udenlandslevering. Sender du til udlandet, vil du for eksempel kunne benytte GLS, PostNord og/eller DHL.





 

Hvorfor er det en god idé at bruge flere transportører?

Flere transportører skaber fleksibilitet for dig og for dine kunder. Transportørerne udmærker sig ved at have forskellige produkter og services og ved at have flere tilknyttet din webshop, vil du kunne gøre brug af lige netop det, der passer til dine behov.

Derudover ligger der en stor værdi for din kunde i at kunne vælge selv. Og her taler vi om leveringsmetode, for med flere forskellige transportører kommer der også flere forskellige leveringsmetoder. Det skaber stor fleksibilitet at lade kunden styre, hvad der passer ind i hans/hendes hverdag. Og det spiller en rolle i den samlede købsoplevelse.

Øg købsoplevelsen i dit checkout-flow

Leveringstid, leveringspris og leveringsmetode er alle faktorer, der er vigtige for den samlede købsoplevelse. Det er alt sammen også noget, du kan sørge for at optimere i checkout-processen.

Leveringstid afhænger selvfølgelig af den enkelte transportør, og hvad denne kan tilbyde. Det er derfor endnu en god grund til at have flere transportører, så du på den måde kan sikre dig gode leveringstider. Selvom leveringstiden i og for sig er ude af dine hænder, kan du godt sørge for, at dine arbejdsgange og din ordrehåndtering dermed er effektiv og hurtig. Det kan du for eksempel gøre ved at automatisere dit arbejdsflow, så du slipper for manuelle og langsommelige processer.

 

Leveringspris er også afgørende for købsoplevelsen, men afhænger igen også af, hvad du har af aftaler med de forskellige transportører. Har du ikke flere forskellige fragtaftaler, eller har du flere og har brug for at samle dem for at gøre det overskueligt, er en god idé at integrere med et system, der kan gøre dette for dig og kan tilbyde forskellige fragtaftaler med forskellige transportører.

I din checkout-proces er det også vigtigt at informere om, hvilke leveringsmetoder der er tilgængelige. Har du flere transportører tilknyttet, har du også flere leveringsmetoder. Det kan være til en pakkeshop, hjemmelevering eller til et valgfrit udleveringssted, og alle metoder er med til at styrke kundens købsoplevelse, fordi han/hun selv kan vælge, hvad der passer ind.

Vær transparent i leveringsprocessen

I leveringsprocessen er det særligt vigtigt, uanset leveringsmetode, at man inddrager kunden. Det kan man blandt andet gøre ved at tilbyde sporing/track and trace af kundens forsendelse, så han/hun hele tiden har overblik over, hvor pakken befinder sig henne, og hvornår det ser ud til, at den bliver leveret.

Et trackingnnumer får du altid, når du afslutter ordren og afsender dine pakker, og det skal du videresende til kunden. En god idé er at opsætte en personlig besked, der sendes til kunden, så snart du har afsendt ordren med det pågældende trackingnummer. På den måde skaber du både transparens og personliggørelse med kunden, hvilket er med til at styrke købsoplevelsen.

Glem ikke din returpolitik

Når man taler om levering- og leveringsmetoder, må man også tale om retur. En god købsoplevelse handler i ligeså høj grad om, at det er muligt for kunden at returnere varerne igen. Mange kunder undersøger nemlig returmulighederne inden et køb, og det er derfor væsentligt at have en attraktiv returpolitik.

Et godt tip er at gøre det helt enkelt og overskueligt, for når det kommer til returnering, skal det for kunden oftest blot være hurtigt og nemt. Det kan du for eksempel gøre ved at opsætte en returportal, hvor kunden selv kan gå ind og indtaste sine oplysninger og printe pakkelabel, når det passer ind. Du kan blot linke til din returportal på din hjemmeside eller medsende det i én af dine mails.


 

Du kan læse mere om fragthåndtering, transportører, leveringsmetoder, returportal og meget mere hos Shipmondo.
Har du spørgsmål eller brug for gode råd, er du også altid velkommen til at kontakte os.

 


Relaterede artikler