Pacsoft til Unifaun – Hvad betyder det?

Udvikling, drift og support af Post Danmarks Pacsoft overgår d. 15. marts 2015 til det svenske firma Unifaun. Benytter du Pacsoft Online-system til håndtering af dine pakker, har du allerede modtaget et eller flere breve fra Post Danmark om dette.


Udvikling, drift og support af Post Danmarks Pacsoft overgår d. 15. marts 2015 til det svenske firma Unifaun.

Benytter du Pacsoft Online-system til håndtering af dine pakker, har du allerede modtaget et eller flere breve fra Post Danmark om dette.

Krav om tilmelding

I brevet oplyses om, at alle der benytter Pacsoft integration, inden den 15. marts skal tilmelde sig Unifauns support og integrationsmulighed. Den 15. marts lukker Unifaun de integrationer, der ikke er tilmeldt. Har du en Webshop med integration til Pacsoft, er det derfor vigtigt, at du logger ind på din Pacsoft Online-konto og vælger den integrationstype, du benytter i dag. Til info benytter ScanNet-integrationsmodulet XML.

Du logger ind her: www.pacsoftonline.com

 

Hvad betyder det for mig?

Administration

Når håndteringen af Pacsoft overgår til Unifaun, vil funktionerne i din webshop ikke blive påvirket. Integrationen til Pacsoft fra Webshop vil stadig virke på normal vis, og du kan fortsætte dit arbejde, som du plejer, såfremt du er tilmeldt Unifauns support og integrationsmulighed.

Har du en WebShop1 er det ikke nødvendigt at være tilmeldt Unifauns integrationsmulighed, da WebShop1 ikke er direkte integreret i Pacsoft, eftersom du selv står for at uploade din XML-fil til Pacsoft Online. Ønsker du at benytte Unifauns support til Pacsoft, skal du stadig tilmelde dig.

 

Pris

Hvis du ønsker at fortsætte med integrationen i Webshop, som du plejer, skal du i fremtiden betale 49,-/md. til Unifaun for at få lov at benytte integrationsmuligheden i Pacsoft.

Ønsker du ikke at betale de ekstra 49,-/md., kan du ikke længere benytte integration fra Pacsoft, hvilket betyder, at du heller ikke kan få gavn af ScanNets Pacsoft-integrationsmodulet til Webshop. Du skal selv framelde dit modul, hvis du ikke længere ønsker at benytte det. Dette kan du gøre ved at kontakte vores support.

 

Har du yderligere spørgsmål til Pacsoft, kan du kontakte Post Danmark eller Unifauns support:

Post Danmark IT support har telefon 70 21 80 73 samt e-mail itkunder@post.dk. Åbent alle hverdage fra 8.00 til 16.00.

Unifaun Support har telefon 78 79 17 04 og e-mail support@unifaun.dk. Åbent alle hverdage fra 8.00 til 17.00.

 


Har du spørgsmål eller kommentarer til indholdet af denne artikel, er du mere end velkommen til at sende os en mail, eller skrive en kommentar her.


Relaterede artikler